drømmescenariet 2030

Fremtidens madkultur 2030

Drømmescenariet.

Hvis den begyndende udvikling inden for fødevarer fortsætter vil danskerne ændre sig på mange felter.

Discountbølgen er blevet til en lille håndfuld butikker der kæmper for overlevelse, danskerne vil ikke købe disse dårligt producerede varer.

Danskerne er vendt tilbage til det autentiske liv, maden skal være produceret på den rigtige måde, dyrevelfærd og økologi er kommet i højsæde, og man handler ikke bare, med prisen for øje, men derimod er fokus rettet mod kvalitet.

1.       de små slagterbutikker og bagerier er genopstået i et stort antal, og bliver betragtet som det eneste rigtige sted at købe kød og brød.

2.       grøntbutikker er skudt op i stort antal, og er begyndt at fokusere meget mere på de produkter der er tilstede i de danske sæsoner, såsom æbler om efteråret, asparges i begyndelsen af sommeren. De masseproducerede og smagsløse frugter og grøntsager er yt, for danskerne har indset at jordbær ikke skal spises om vinteren.

3.       hver større by eller region har igen fået deres lokale mejeri, der producere friske mejeri produkter, som ost, smør og mælk.

        man kan dagligt købe mælk der er nogle få timer                         gammelt, det er ikke længere et kvalitets kendetegn at      det er 24 timer gammelt, og man kan virkeligt smage     forskellen i oste fra de forskellige mejerier.

4.       de små bryggerier har stadig deres fremgang og de store bryggeri giganter, har mistet så store markedsandel i danmark at også de har indset at det handler om kvalitet og ikke masse produktion.

5.       de store varehuse og supermarkeder eksistere stadig men deres indkøbs folk har indset at det ikke længere handler om 5 kyllinger for 100 kr eller 1 kg hakket kød for 20 kr, men derimod handler det om at tilbyde kunderne et stort vareudbud i for af kødstykker som i dag ikke bliver brugt så meget såsom skank, bryst og haler.

6.       også den lokale fiskehandler er genopstået, for danskerne har lært at værdsætte fisken, og at den er bedst når den er frisk.

Nu kan alt dette jo se ud som utopi men jeg tror at det er muligt, hvis bare den udvikling vi i dag ser, med de små nichebutikker der skyder op rundt omkring i de større byer fortsætter.

Desværre ser vi også at discount butikkerne har en kæmpe udvikling med butikker på snart hvert eneste gadehjørne, senest med REMA 1000 og LIDL.

Men jeg tror at danskerne bevæger sig i retning af  mere kvalitetsbevisthed, men det kræver naturligvis en holdningsændring blandt danskerne.

Hvordan den holdningsændring skal ske, er svært at sige, men det drejer sig vel om at gribe den begyndende venden tilbage til rødderne, vi ser i øjeblikket at danskerne interessere sig mere og mere for hvordan tingene var før, interessen for danskerens historiske rødder er større end nogen sinde.

Boghandlerne sælger flere og flere bøger om danmarks historie, der er genudgivet flere af de gamle klassiske kogebøger, og at dømme efter mikrobryggeriernes fremgang er der et stadigt voksende antal danskere der ønsker kvalitet frem for discount.

Men desværre er discountkæderne utroligt gode til at markedsføre deres billige priser, og skal discount bevægelsen vendes skal danskernes tæppebombes med markedsføring om kvalitet og autensitet som de bliver fra discountbutikkernes side.

Fremtidens mad  år 2030

Skrækscenariet.

Løsning på problemet på kød er som følger:

Vi kan i dag producere kød uden brug af levende dyr, kød som bøffer, kyllinger og svinekoteletter er, når alt kommer til alt, samlinger af celler.

I dag tjener kroppene hos kvæg, fjerkræ og grise det ene formål at dyrke de ønskede celler, og efterfølgende slagter vi dyrene og partere dem.

Men i virkeligheden er der ingen grund til, at cellerne skal hænge sammen med et dyr for at kunne vokse.

Når vi laver kød på den måde er det fordi vi fra forhistorisk tid ikke har haft andre måder at gøre det på.

Antag i stedet, at kødceller blev dyrket direkte dvs. at de blev stimuleret til at vokse under kontrollerede forhold i en produktionsenhed, svarende til hvordan nogle lægemidler i dag bliver fremstillet.

De bliver fremstillet ved cellekultur.

                              Cellekultur.

Jeg forestiller mig, at der skulle dyrkes genetisk modificerede planter, der indeholder de aminosyrer og næringsstoffer, som findes i kød.

Planterne skulle høstes og bearbejdes, så de kunne indgå som foder.

Ikke foder til dyr, men foder til en cellekultur. Alt efter cellekulturens beskaffenhed, skulle der så produceres bøf, kyllinge eller svinekød.

Denne form for alternativ kødproduktion ville kunne løse mange af de problemer der plager vor tids form for husdyr produktion.

1. Problemerne med dyrevelfærd vil være løst da der ingen dyr, der kan have det skidt, med plads, transport m.m.

2. Miljøproblemerne vil være langt mindre, da mængden af                                   

affaldsstoffer vil være langt mindre pr. kg. Produceret kød

tilsvarende vil ressource forbruget være væsentligt mindre.

3. Med hensyn til folkesundheden, er der grund til at tro at man i

denne nye produktionsform vil undgå de former for   

sygdomsbakterier, som i dag spredes fra dyr til mennesket

via kød helt vil forsvinde.

4. Samtidig vil man sørge for at kødet var fedtfattigt og beriget

Med udvalgte fedtsyrer og andre stoffer, som         kunne have en 

Positiv effekt på vores sundhed.

Spørgsmålet er så om dette vil kunne lade sig gøre, der er i hvert fald et stykke vej endnu. Men forskningen i hvordan man dyrker celler, er inde i en rivende udvikling.

Her tænker jeg på da man ved cellemanipulation klonede fåret DOLLY. Eller måden hvorpå man kan dyrke menneskelige reservedele såsom øre, og andre bløddele på ryggen af mus.

Spørger man en forsker med forstand på celledyrkning, har han ikke svært ved at forestille sig muligheden for at dyrke muskelceller fra dyr, men problemet lægger i at for cellerne sat sammen til en bøf.

                                 Forbrugeren.

Jeg tror at selv om det lykkedes at skabe et æstetisk set acceptabelt produkt, er spørgsmålet om det syntetiske kød er løsningen på kødproduktionens problemer, det afhænger af om forbrugerne vil tage TEKNO – BØFFEN til sig, eller om det vil gå som det gik med den vegetariske pate, som man kunne finde i kølediskene for nogle år siden.

Jeg tror dog ikke at TEKNO – BØFFEN har den store fremtid, idet at danskerne ikke er særligt positive over for bioteknologi i produktionen af fødevare.

 ved seneste meningsmåling i EU –regi gav 3 ud af 4 danskere udtryk for en afvisende holdning over for ideen om gensplejsede fødevarer.

En væsentlig del af forklaringen på denne afvisning er, at man ikke kan se hvad de genteknologiske produkter skal gøre godt for.

Her kan man jo så prøve at argumentere for at TEKNO – BØFFEN faktisk vil gøre en forskel for de ting der bekymre befolkningen omkring dyrevelfærd og sundhed.

Slutteligt er det værd at huske, at mad ikke bare er menneskefoder. Maden indgår i mangfoldig vis i vores sociale liv. Den er ikke bare en kilde til næring, men også har en kulturel betydning.

Jeg kan ihvert tilfælde ikke forestille mig at få juleanden erstattet af en laboratoriedyrket andemuskel.

Skulle alt dette ske, er hele ideen om mad og kogebøger død.