Fremtidens mad år 2030
Skrækscenariet.
Løsning på problemet på kød er som følger:
Vi kan i dag producere kød uden brug af levende dyr, kød som bøffer, kyllinger og svinekoteletter er, når alt kommer til alt, samlinger af celler.
I dag tjener kroppene hos kvæg, fjerkræ og grise det ene formål at dyrke de ønskede celler, og efterfølgende slagter vi dyrene og partere dem.
Men i virkeligheden er der ingen grund til, at cellerne skal hænge sammen med et dyr for at kunne vokse.
Når vi laver kød på den måde er det fordi vi fra forhistorisk tid ikke har haft andre måder at gøre det på.
Antag i stedet, at kødceller blev dyrket direkte dvs. at de blev stimuleret til at vokse under kontrollerede forhold i en produktionsenhed, svarende til hvordan nogle lægemidler i dag bliver fremstillet.
De bliver fremstillet ved cellekultur.
Cellekultur.
Jeg forestiller mig, at der skulle dyrkes genetisk modificerede planter, der indeholder de aminosyrer og næringsstoffer, som findes i kød.
Planterne skulle høstes og bearbejdes, så de kunne indgå som foder.
Ikke foder til dyr, men foder til en cellekultur. Alt efter cellekulturens beskaffenhed, skulle der så produceres bøf, kyllinge eller svinekød.
Denne form for alternativ kødproduktion ville kunne løse mange af de problemer der plager vor tids form for husdyr produktion.
1.
Problemerne med dyrevelfærd vil være løst da der ingen dyr, der kan have det skidt, med plads, transport m.m.
2.
Miljøproblemerne vil være langt mindre, da mængden af
affaldsstoffer vil være langt mindre pr. kg. Produceret kød
tilsvarende vil ressource forbruget være væsentligt mindre.
3.
Med hensyn til folkesundheden, er der grund til at tro at man i
denne nye produktionsform vil undgå de former for
sygdomsbakterier, som i dag spredes fra dyr til mennesket
via kød helt vil forsvinde.
4.
Samtidig vil man sørge for at kødet var fedtfattigt og beriget
Med udvalgte fedtsyrer og andre stoffer, som kunne have en
Positiv effekt på vores sundhed.
Spørgsmålet er så om dette vil kunne lade sig gøre, der er i hvert fald et stykke vej endnu. Men forskningen i hvordan man dyrker celler, er inde i en rivende udvikling.
Her tænker jeg på da man ved cellemanipulation klonede fåret DOLLY. Eller måden hvorpå man kan dyrke menneskelige reservedele såsom øre, og andre bløddele på ryggen af mus.
Spørger man en forsker med forstand på celledyrkning, har han ikke svært ved at forestille sig muligheden for at dyrke muskelceller fra dyr, men problemet lægger i at for cellerne sat sammen til en bøf.
Forbrugeren.
Jeg tror at selv om det lykkedes at skabe et æstetisk set acceptabelt produkt, er spørgsmålet om det syntetiske kød er løsningen på kødproduktionens problemer, det afhænger af om forbrugerne vil tage TEKNO – BØFFEN til sig, eller om det vil gå som det gik med den vegetariske pate, som man kunne finde i kølediskene for nogle år siden.
Jeg tror dog ikke at TEKNO – BØFFEN har den store fremtid, idet at danskerne ikke er særligt positive over for bioteknologi i produktionen af fødevare.
ved seneste meningsmåling i EU –regi gav 3 ud af 4 danskere udtryk for en afvisende holdning over for ideen om gensplejsede fødevarer.
En væsentlig del af forklaringen på denne afvisning er, at man ikke kan se hvad de genteknologiske produkter skal gøre godt for.
Her kan man jo så prøve at argumentere for at TEKNO – BØFFEN faktisk vil gøre en forskel for de ting der bekymre befolkningen omkring dyrevelfærd og sundhed.
Slutteligt er det værd at huske, at mad ikke bare er menneskefoder. Maden indgår i mangfoldig vis i vores sociale liv. Den er ikke bare en kilde til næring, men også har en kulturel betydning.
Jeg kan ihvert tilfælde ikke forestille mig at få juleanden erstattet af en laboratoriedyrket andemuskel.
Skulle alt dette ske, er hele ideen om mad og kogebøger død.